Beliggende 50 km fra Marbella på Costa del Sol, vil resortet Terrazas Costa del Sol forbløffe dig med sin majestætiske udsigt over Gibraltarstrædet. Andalusiens afslappede livsstil vil hjælpe dig til at glemme hverdagens hektiske tempo, mens solskinnet løfter humøret. Terrazas Costa del Sol er beliggende i Manilva – lige syd for Estepona og det betyder, at man har let adgang til masser af gode golfbaner.
Fuldt udstyrede, rummelige og afstemt i rolige farver, er disse lejligheder perfekte til en afstressende golfferie i skønne og populære Costa del Sol. Alle lejlighederne har den dejligste terrasse med udsigt over havet og Gibraltar, parkhaven eller swimmingpoolen. De har alle aircondition, gratis wi-fi, værdiboks, badeværelse med badekar, praktisk køkken og parkeringsmuligheder.
Der er tre slags lejligheder på resortet, nemlig et på 45 kvm til 4 personer med et soveværelse, en stue, hvor der er to sovepladser, et badeværelse, køkken i forbindelse med spisestue. Lejligheder på 56 kvm til 6 personer med to soveværelser, et køkken med spisestue, en stue med to sovepladser og et badeværelse. Den sidste type lejligheder er på 84 kvm til 8 mennesker med tre soverum, et badeværelse, et toilet, køkken og stue i et, hvor der er to sovepladser.
Resortet byder på underholdning nogle aftener, og det er muligt at spille bordtennis, basketball, håndbold, og fodbold på stedet. Det er også muligt at være med til yoga og vandaerobics. Der findes også et bordfodboldbord, et poolbord og en legeplads til børn.